fredag den 25. juli 2008

Hvad der kom med hjem fra ferie!

Ja så er ferien overstået, den blev tilbragt i Viborg - og dertil er det kun at sige at det er et mekka for "garn freaks" - da der i nærheden er nogle skønne garn forhandlere.

Da vi kørte fra Mønsted Kalkgrubbe, og skulle til Dollerup Bakker, ja så kom vi igennem Grønhøj hvor garn af samme navn forhandles direkte fra deres lager. Man kan jo ikke køre forbi sådanne et sted uden at kigge... det blev lige til lidt garn.

.
250 gram af det rå hvide - Caio Trunte - 100% Merino Uld - som skal omsættes til et prinsesvøb.
1000 g - det beige - Artic - 100% Ren ny Uld - Super Wash - som jeg skal lave trøje med snoninger på.
100 g - det hvid/grå melleret - Qualitas - strømpegarn - og som er på pinden, idet at jeg løb tør for strikketøj undervejs.
Torsdag stod den på Henrichsen Ulspinderi i Skive, og der blev der også lige indkøbt lidt nyt (som om jeg ikke fik nok hos Grønhøj) - det blev til:
200 g - Råhvid Twinni - dette skal bruges sammen med det jeg har på lager til en sweater.
1000 g - Merino Uld - det er de 3 grå farver - dette skal bruges til en domino trøje til mig selv (har sikkert købt for meget) - men så må det bruges til restestrik = børne tøj.
Og her ses det hvor meget så meget garn fylder - 2550 gram total -
Så nu er det bare tiden det kniber med... ingen dumme undskyldninger for ikke at strikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

En kommentar gør underværker på en grå dag - TAK - for at du satte kulør på min